19 Oct Stadionlamper og flyveture: Boldklub i kamp mod sine udledninger
Overskriften er lånt fra Børsens artikel om AGF’s beslutning om at klimakompensere for sine flyrejser fra 2022. Dermed så et samarbejde, som jeg havde arbejdet på over et halvt år, dagens lys. Nemlig klimaaftalen mellem fodboldklubben AGF og Folkekirkens Nødhjælp, der betyder, at samtlige flyrejser foretaget af klubbens spillere og medarbejdere bliver registreret og kompenseret via Folkekirkens Nødhjælps program for træplantning i Uganda.
Det er en case, som dels viser, hvordan en beslutning om noget som af nogle opfattes som kontroversiel, kan vendes til en stærk PR-historie. Samtidig tjener casen til at afmystificere begrebet klimakompensation.
Det er den første sportsklub i Danmark, der laver en klimaaftale og dermed er AGF en foregangsklub, som nu kommer i sin egen klima-superliga. Og vi er meget stolte af, at AGF har valgt os som samarbejdspartner.
– Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen.
Folkekirkens Nødhjælps program for klimakompensation for virksomheder hviler på tre ben: Plantning af klimatræer i Uganda, som optager CO2 og dermed bidrager til et mindsket klimaaftryk. Klimatilpasning, hvor småbønder i Uganda lærer om nye landbrugsmetoder og afgrøder, der kan modstå klimaforandringerne. Og endelig bidrager aftalen til den hjælp, som Folkekirkens Nødhjælp yder akut, når naturkatastrofer rammer. Der er altså tale om en bred klimaindsats, og ikke om noget som helst, der minder om aflad.
Og det er lige præcis det, der gør denne case værd at nævne. For klimakompensation skal aldrig finde sted i form af aflad eller som en sovepude for at undlade at skabe forandringer. I valget om at klimakompensere skal vi følge et hierarki, der lader os tage beslutningen.
Klima-kompensations-hierarkiet
Avoid – hvilke udledninger kan undgås helt? Kan der skiftes til el eller andet?
Reduce – hvor kan der skæres ned på udledningerne? Kan nogle produkter erstattes med andre der udleder mindre?
Compensate – hvordan kan der investeres for at kompensere for de udledninger, man stadig har?
Der er dermed nogle ting, som skal være i orden, før man vælger at klimakompensere. Man kan med andre ord ikke bare vågne op en dag og beslutte at CO2-neutralisere virksomheden ved hjælp af klimakompensation. Det er uautentisk og følger ikke hierarkiet. Men da vi tog beslutningen var jeg ikke nervøs for at modtage kritik for at “købe aflad”. Jeg vidste nemlig, at vi havde forberedt os godt og haft nogle principper til at guide beslutningen.
De guidende principper
- Vi følger hierarkiet og har en strategi, som vi følger for at undgå og / eller reducere udledninger.
- Vi investerer i et program, der medtager socialt ansvar i form af uddannelse og udvikling af lokalsamfundet i området, hvor der plantes træer.
- Vi samarbejder med en dansk NGO, som vi har en god relation til, og som gennem mange år har en fysisk tilstedeværelse og indgående kendskab til det område, som der investeres i.
- Vi modtager data og rapportering fra tredjepart.
Hvilket problem løser det?
Idet klimakompensation er en kompensation, siger det næsten sig selv, at det ikke løser selve problemet, som i dette tilfælde er CO2-udledning, men netop kompenserer for den. For AGF’s vedkommende blev det besluttet at kompensere for flyrejser.
Som en del af avoid er der blevet skiftet til strøm fra vedvarende energikilder, og som en del af reduce er der påbegyndt en løbende udskiftning af firmabilerne til el, samt opsat en række ladestandere både foran kontorer og ved stadion. Rejser med fly er en del af den samlede udledning fra transport, som er svær at gøre noget ved for nuværende. Som en professionel fodboldklub vil der være dels træninger og kampe i udlandet for spillerne og den sportslige stab, og der vil være en – omend begrænset – rejseaktivitet for den administrative medarbejderstab. Derfor giver compensate mening her, idet det løser en udfordring med udledning fra transport, som der pt. ikke er en anden, meningsfuld løsning på.
PR-casen
Selvom mange virksomheder gør brug af klimakompensation i dag, er det et tema, der stadig vækker debat og derfor kan beslutningen synes kontroversiel. Det er imidlertid ikke bare et kontroversielt tema, men også et underbelyst tema. At det også er et komplekst område, hjælper ikke til at afmystificere debatten. Det er derimod noget, en fodboldklub kan! Derfor satte vi kræfterne ind på at få fortalt, at AGF er den første klub til at tage beslutningen, at det sker sammen med en anerkendt, dansk NGO, og at programmet hviler på en bred klimaindsats, der omfatter socialt ansvar og udvikling. Dækningen blev markant – fodbold er bare mere sexet end en skruebutik – og historien kom i en række nationale samt lokale medier i starten af 2022.
No Comments