01 Nov NorthSide: Fra 0-100 i økologi
Jeg husker tydeligt et besøg hos Fødevarestyrelsen i Glostrup, hvor min daværende kollega – som havde ansvar for F&B (food and beverage) på NorthSide – og jeg var taget til med håbet om at få lov at bruge det økologiske spisemærke på festivalen i Aarhus. Hvis vi da kunne bevise, at vi minimum serverede 30% økologisk, svarende til det økologiske bronzemærke, og det havde vi ambitioner om. Mødet gik dårligt. I hvert fald set med vores øjne. For Fødevarestyrelsen havde udelukkende fokus på reglerne og på at sikre mærkets validitet og troværdighed (forståeligt!), og på det tidspunkt indgik en ambitiøs, men midlertidig, festival ikke i det rammeværk, som var grundlaget for at bruge det økologiske spisemærke. Vejen til nybrud er belagt med udfordringer.
Og sådan har det været at arbejde med bæredygtighed de sidste 10 år. Der er imidlertid endelig ved at ske en masse med lovgivningen, så vi kan rykke bredt. Det kommer til at betyde, at alle – både de allermest aktive forrest i bussen og dem der hænger ud på sæderne lidt længere bagude – vil have motivation til at ændre på vores måder at arbejde på.
Men tilbage til 2013
Vi tog slukørede hjem, men fortsatte dialogen med Fødevarestyrelsen. Vi fastsatte en målsætning – og et krav – til de madboder og restauratører, som skulle komme på NorthSide om minimum 30% økologi. Vi gav dem en økonomisk gulerod, der bestod i en bedre deal, desto mere de kunne levere økologisk. Og så kontrollerede vi.
Første år – 2013 – opnåede alle boder minimum de 30%, som var kravet, og en lille håndfuld opnåede minimum 60%, svarende til sølvmærket. En enkelt mener jeg kom med et guldmærke, altså minimum 90% økologi.
Hvordan lod det sig gøre?
Det kan lyde simpelt, men løsningen var rimelig ligetil, og hviler på tre primære ben:
Gør det til en del af forretningen
Gør kravet til at forstå
Gør ambitionen tydelig – og invitér stakeholders med i fortællingen
#1 Gør det til en del af forretningen:
Den økonomiske gulerod var altafgørende. Og det gør sig gældende for meget arbejde med bæredygtighed. Det er nødt til at blive en del af forretningen, når virksomheder ønsker at arbejde mere bæredygtigt. Ved at reducere afgiften for boder i forhold til hvor meget de kunne levere på økologi-fronten, gjorde vi vores ambition til deres. Den økonomiske bundlinje kom i spil.
#2 Gør kravet til at forstå:
Ved at anvende det økologiske spisemærke; et system som allerede eksisterede, gjorde vi det let at forholde sig til kravet. Minimum 30%, dernæst 60%, dernæst 90-100%. Det gjorde det også lettere at udvælge – eller fravælge – restauratører som enten kunne eller ikke kunne leve op til forventningerne.
#3 Gør ambitionen tydelig – og invitér stakeholders med i fortællingen:
Der er næsten to dele i dette punkt. For når kravet er let at forstå, så skal det også være tydeligt, at kravet bliver håndkrævet. Det vil sige, kontrolleret. Ved at have et højt niveau af kontrol, gjorde vi os mindre sårbare i kommunikationen, og gav dermed mulighed for, at alle boder og restauratører selv kunne være en del af den positive fortælling.
Fra 30-100 på fire år
Med samme virkemidler – og nu også forventninger fra omverdenen – satte vi i 2015 kravet op til minimum 60% og i 2016 til minimum 90% økologi. I 2017 kom festivalen i mål på 100% økologisk mad.
At der allerede i 2014 endte med at være
12 madboder med minimum 90% økologi
16 madboder med minimum 60% økologi
3 madboder med minimum 30% økologi
– understreger, at den økonomiske gulerod sammenholdt med et tydeligt krav, der gjorde det nemmere at udvælge og fravælge restauratører, virkede.
Er økologi = bæredygtighed?
Der er som altid ikke noget, der hedder sort/hvidt indenfor bæredygtighed. Eller 100%-løsninger uden nuancer. Meget tidligt stillede jeg faktisk spørgsmålet til Økologisk Landsforening “- Hvad er bedst? Økologisk frugt fra Spanien, eller ikke-økologisk fra Danmark?” Men der var på det tidspunkt ikke et entydigt svar; vi måtte selv sætte os ind i det og foretage nogle valg. Økologi er nemlig ikke i sig selv lig med bæredygtighed, men der var nogle klare fordele ved at vælge økologi:
– Med økologisk produktion imødegås nogle andre problemstillinger, end dem der handler om selve de økologiske råvarer, eksempelvis mindre forurening af grundvand med pesticider og flere vilde planter og dyre omkring økologiske marker end konventionelle.
– Ø-mærket er velkendt og står stærkt i Danmark, hvilket tillige gør økologi nemt at kommunikere.
Økologi kan dog heller ikke stå alene. På NorthSide havde vi i flere år en målsætning om at opnå en 80/20-procentfordeling vegetabilske versus animalske produkter og et fokus på produkter i sæson. Senest i 2022 er festivalen som den første større danske event blevet plantebaseret. For mig handler bæredygtig strategi også om at sætte noget i gang, som andre kan bygge videre på.
PR-casen
Ved at vælge et letforståeligt system, som mange kunne se sig selv i, og ved at have så tydelige krav, at alle madboder kom med, lykkedes det faktisk at engagere madboderne i en grad, så at de selv kunne bruge det i deres kommunikation. Vi forsøgte et enkelt år at lave flotte Ø-skilte til hver enkelt bod, men grundet lovgivningen – som stadig ikke var gearet til en midlertidig festival – måtte skiltene blive i backstage og vente på bedre tider. Til gengæld lykkedes det at koble økologien til den fortælling om bæredygtighed, som blev en integreret del af festivalen. Fordi Ø-mærket stod så stærkt i Danmark og den procentvise stigning var så let at forstå, blev valget af økologi i pressens dækning til en slags bevis på festivalens ambitioner om bæredygtighed.
Opsummering
Der er altså masser af veje man kan gå med sine bæredygtige valg, men fortællingen her skal tjene til at vise, hvordan man med en klar målsætning, tydelige valg og krav samt integrering af den økonomiske bundlinje kan opnå en markant forandring på ganske få år, selvom der er mange involverede og flere bump på vejen.
No Comments